Dagen startede lidt anderledes end planlagt, da jeg ikke hørte min alarm kl. 6.00 og først vågnede kl. 6.15. Efter et hurtigt bad nåede jeg dog stadig ned til morgenmaden kl. 6.45.

Morgenmaden bestod af røræg, friske pandekager og et glas appelsinjuice – en god start på dagen.

Dagens butik lå 40 km væk i Nässjö og ville tage cirka 40 minutter at køre til.

Kl. 7.05 sad jeg i bilen, klar til at køre, og kl. 7.45 var jeg ankommet, havde fundet parkering og betalt via appen.

Kl. 7.53 var jeg ved butikken og klar til dagens opgaver.

Heldigvis var det en af de dage, hvor alt spillede perfekt. Ingen tekniske problemer, ingen udfordringer – alt fungerede præcis, som det skulle.

Jeg var færdig i butikken kl. 10.50 og satte kurs mod hotellet kl. 11.00. Kl. 11.35 var jeg tilbage i Jönköping.

Inden jeg tog tilbage til hotellet, tog jeg et smut i Coop for at handle. Jeg vidste, at de havde en god pris på dåse-Pepsi Max (33 cl) til 5 SEK pr. stk. + pant, så jeg benyttede muligheden for at fylde lidt op.

Kl. 12.00 var jeg tilbage på hotellet og kunne nyde en afslappende eftermiddag.

Aftensmaden bestod af en mix-pizza – halvt med kebab, halvt med kylling, toppet med kebabsovs.

Resten af aftenen blev brugt på at se herrernes håndboldkamp mellem Danmark og Tunesien. Danmark dominerede som forventet og vandt overbevisende 32-21.

Jeg gik i seng kl. 23.45, da jeg ikke skulle tidligt op næste dag. Det betød, at jeg endelig kunne få lov til at sove længe.