Dagen begyndte tidligt – klokken 7.30 ifølge det nye vintertidsskema, efter vi i nat havde stillet uret en time tilbage. På trods af ekstra søvn føltes morgenen lidt tung, med grå skyer og truende regn i horisonten, hvilket fik mig til at beslutte, at det var bedst at starte turen sydpå mod Mora uden at vente for længe.

Vejen fra Sveg til Mora, en strækning på 140 km, bød på de sædvanlige skønne svenske landskaber, selvom vejret gjorde dem mere dramatiske end normalt. Jeg satte kursen kl. 8.43 og ankom til Mora kl. 10.51 – en våd og problemfri køretur, hvor jeg kunne nyde den rolige stemning trods den konstante regn.

Efter ankomsten brugte jeg eftermiddagen på afslapning. Jeg besluttede at gå lidt ud for at få aftensmad og endte med at bestille en HAWAII SPECIAL pizza, som med sin unikke kombination af banan og karry gav en underlig twist til den traditionelle Hawaii-pizza. Jeg må tilstå, at jeg aldrig bliver en fan af banan på pizza. Karry derimod, kan jeg godt bruge mere af.

Om aftenen lod jeg dagen gå på hæld med Formel 1-løbet fra Mexico på skærmen – en perfekt afslutning på en rolig dag. Jeg slukkede lyset kl. 23.00 og gik til ro, klar til morgendagens opgaver. 

I morgen starter arbejdet tæt på hotellet – butikken i Mora ligger kun 300 meter væk, så der bliver en kort gåtur til opgaven. Når arbejdet er færdigt, fortsætter jeg videre mod Borlänge for næste etape af turen. Borlänge er 102km fra Mora, så en fin køretur - forhåbentlig med bedre vejr, end idag.