Dagen startede roligt med morgenmad på hotellet kl. 6.30, efterfulgt af en kort gåtur til Specsavers-butikken, hvor jeg mødte op kl. 8.00. Butikken lå kun 400 meter væk, så der var ingen stress med at komme frem.
Arbejdsdagen forløb forholdsvis godt, men én af maskinerne skabte udfordringer. Den kunne ikke få tildelt den korrekte IP-adresse, og selv efter at jeg havde indstillet maskinen til en statisk IP, skiftede den gentagne gange tilbage til sin default IP-adresse. Jeg brugte en del tid på fejlfinding, men problemet viste sig at være en anden maskine i butikken, der allerede havde fået tildelt netop den IP-adresse, jeg forsøgte at give maskinen.
Løsningen blev at ændre IP-adressen på den maskine, der gav problemer, så det sidste tal gik fra 238 til 236. Efter dette fungerede alt, som det skulle, og installationen blev fuldført uden yderligere problemer.
Jeg afsluttede dagens arbejde kl. 12.15 og brugte eftermiddagen på at undersøge mulighederne for at leje et Airbnb i Sveg til den kommende weekend, samt hvordan jeg kunne få mere EU-data. Det viste sig at jeg kunne sende en SMS-besked til CBB, som gjorde at jeg kunne få 8GB ekstra.
Efter aftensmaden gik tiden med at forberede morgendagens arbejde i Sandviken, som ligger 23 km væk. Planen er at køre kl. 7.00, så jeg kan komme i god tid til butikken og undgå eventuelle tekniske forsinkelser.