Stod op kl. 6.00 og satte mit GoPro-kamera i gang med en timelapse fra vinduet på hotelværelset. Optagelserne blev lavet med 10 sekunders interval.

Kl. 7.00 kørte jeg mod Kista Galleria, hvor dagens butik skulle besøges. Håbede på en god og effektiv dag uden problemer. Det var dog lidt udfordrende at finde indkørslen til parkeringshuset, men kl. 7.35 fandt jeg det, og kl. 7.50 var jeg ved butikken.

Jeg startede arbejdet kl. 8.00. Heldigvis var computersproget denne gang engelsk, så jeg kunne begynde opsætningen med det samme. Dagens opgaver gik uden de store problemer, og selvom der var to maskiner at sætte op, var jeg færdig kl. 12.00. Herefter gik jeg lidt rundt i centret, handlede i Lidl, og fandt bilen igen.

Jeg var tilbage på hotellet kl. 13.15. Brugte herefter noget tid på praktiske gøremål og talte med min kollega, som skulle hjem til Danmark. Jeg var ivrig efter at finde en løsning for afhentning og aflevering af udlejningsbilen, da det ville påvirke min egen morgen næste dag. Ved at parkere bilen i langtidsparkering ved lufthavnen, behøvede jeg nemlig ikke at stå tidligt op (kl. 5.00) og køre ham derud. Han skulle nemlig flyve kl. 8.40 og være der 2 timer før. På den måde kunne min kollega selv køre til lufthavnen, og den næste kollega, der ankommer til Stockholm søndag, kunne nemt hente bilen og nøglen i langtidsparkeringen. Det blev derfor den mest praktiske løsning for alle parter.

Min frokost bestod af lidt brød og pålæg, og aftensmaden bliver forårsruller, lavet på stegepande.

Resten af dagen blev brugt på afslapning og forberedelser til næste uge, hvor arbejdet starter igen mandag.