Stod op kl. 6.00. Morgenmad var desværre ikke en mulighed på hotellet, da det først blev serveret efter kl. 7.00.

Startede dagen med en 2 km gåtur fra hotellet til butikken kl. 7.00, hvor jeg tog et pitstop ved en ICA-butik for at købe noget morgenmad. Var fremme ved butikken kl. 7.35 og nød en friskbagt bolle fra en bager, fyldt med leverpostej. Det blev til en gåtur af flere gode grunde:

  1. Skulle ikke bekymre mig om parkering.
  2. Distancen var overskuelige 2,1 km.
  3. Solen skinnede, selvom temperaturen stadig var kølig.
  4. Gåturen friskede mig op til dagens arbejde.
  5. Købte nemt morgenmad på vejen.
  6. Kunne mærke byens morgenstemning.

Arbejdsdagen skulle på papiret have været simpel og hurtigt overstået, men endte som det modsatte.

Computeren, der skulle sættes op, krævede ikke mindre end 6 reinstallationer og inddragelse af IT-afdelingen.

Den første reinstallation skete, fordi det viste sig, at Windows-versionen var på svensk i stedet for engelsk (forkert image fra Fujitsu). Dette blev først observeret efter at have kørt Windows Update og påbegyndt softwareinstallationen. Først omkring kl. 14.00 begyndte det hele at fungere korrekt.

Herefter manglede kun installationen af software og den nødvendige test.

Kl. 15.00 kunne jeg endelig forlade butikken. På det tidspunkt fortrød jeg lidt ikke at have taget bilen, da gåturen hjem virkede uoverskuelig oven på dagens udfordringer.

Udmattet og sulten efter en lang dag, gik første stop til McDonald's for en hurtig bid mad, efterfulgt af en indkøbstur for at skaffe dagligvarer til de kommende dage.

Kl. 16.00 sad jeg tilbage på hotelværelset, mentalt udmattet efter en frustrerende dag.

Nu håber jeg blot, at morgendagen går mere glat.

Resten af dagen var ren afslapning. 

Sengetid var 21.45.

I morgen skal jeg besøge Specsavers i Solna Centrum, og planen er at køre fra hotellet kl. 7.00.